Hvor skal vi bo i Orlando

Hvor skal vi bo




Da Orlando er en turistby er der et hav af hoteller, i alle kvaliteter og prisklasser, så vil man bo på hotel behøver man faktisk ikke bestille på forhånd, men ret beset er det vel rarest at vide hvor man skal bo, når man ankommer, desuden vil immigrationskontrollen også gerne vide hvor i tilbringer den første nat.
Personligt er vi ikke tilhænger af at bo 14 dage på et hotel værelse, men vi har dog 2 gange reserveret værelse igennem hotel.com , men vær opmærksom på at det ikke nødvendigvis er en rigtige pris i bliver oplyst om, har selv oplevet at blive afkrævet et ekstra beløb ved indcheckning på hotellet.

Vores hus i 2009

Vores hus i 2009

Første gang vi var derovre valgte vi at bestille igennem et rejsebureau, og ved gennemgang af de forskellige bureauer så vi at mytravel kunne tilbyde huse med swimmingpool, disse var lidt dyrer end de hotelværelse vi havde tænkt os, men det at kunne få egen swimming pool, værelse til ungerne, separat soveværelse eget køkken osv, gjorde at vi øjeblikkeligt droppede hotel planerne.

Vi bestillte så et 3 værelses 4 stjernet hus, vi fik en ordrebekræftelse på huset, samt et firmanavn og adressen på firmaet, men ikke adressen på huset.

Jeg kontaktede så udlejeren, (Florida Choice 7814 West Irlo Bronson Memorial Highway) og fik her beskeden at vi fik adressen når vi ankom, da de først afgjorde hvilket hus vi skulle have 24 timer før ankomst, jeg fik dog overtalt dem til at sende mig en mail når de havde bestemt hvilket hus vi skulle have, så vi kunne få det påført vores Visa Waiver, samt få lagt adressen ind i vores GPS.

Pool 2009

Vores pool i 2009

Huset var som sådan OK, men ud fra kvaliteten i de 4 stjerne huse vi har haft siden, er jeg idag overbevist om at det hus vi fik kun var et 3 stjernet hus men med 4 soveværelser.

Da vi efter et par dage efter ankomst kontaktede udlejeren, da vi godt kunne tænke os at få tændt for varmen i swimmingpolen, mod ekstra betaling selfølgelig, fik vi et ubrugeligt svar, tredje gang vi kontaktede dem endte vi med svaret at det ikke kunne betale sig da det ville tage for lang tid at varme den op, tiltrods for at vi havde over en uge tilbage.

Hvorfor vi fik disse intetsigende svar ved jeg ikke, men jeg kunne forestille mig at poolen ikke kunne opvarmes, men det kunne man jo så bare i givet fald have fortalt os, for vi havde jo ikke bestilt det med opvarmet swimmingpool.

Vores hus i 2010

Vores hus i 2010

Da vi skulle derover igen året efter kontaktede jeg firmaet direkte, og grundet helvedsturen , skulle vi bestille flyrejsen hos Delta, så vi kunne ikke købe en samlet pakke, men deres pris var nu ca det dobbelte af det vi gav året tidligere, og mytravel havde såvidt jeg husker ikke længere disse huse.
Idag kan jeg ikke længere finde deres hjemmeside, så de er formentlig lukket.

Jeg fandt så et norsk rejsebureau, som desværre ikke længere eksistere, som også tilbød huse i Orlando, her var der ydermere mulighed for at se billeder af husene, og så bestille det hus man ønskede.
Dette hus var et 4 stjernet hus med 4 soveværelser og pool selfølgelig, og vi valget denne gang at få opvarmet swimmingpoolen. Dette hus var en anelse billiger end det vi gav året tidligere, så tilkom dog prisen for den opvarmede swimmingpool.

Pool 2010

Vores pool i 2010

Nøglen skulle så hentes hos IPG florida , som ligger på 9550 W.Irlo Bronson Memorial Highway. Også kaldet U.S.192.

Huset ligger i et område kaldet Windsor Hills, og er et bevogtet område, dvs at da vi ankom skulle vi henvende os til portvagten, vise ham vores papirer, så fik vi en midlertidig passerseddel, som galdt de 14 dage vi var der, sedlen skal så placeres i forruden kort før man ankommer til portvagten og den resterende tid måtte den ikke ligge frit fremme.
Personligt syntes jeg stadigvæk at dette var det bedste hus vi har haft, men IPG har det ikke mere i deres sortiment.

Hus i Everglades city

Huset i Everglades city

I 2012 bestemte vi os for at tage til Orlando igen, og vi var nu så letsindige at spørge mine svigerforældre om de havde lyst til at komme med til Florida, og da svaret var ja, skulle vi denne gang have lidt flere soveværelse, så det blev et lidt større hus, og da vi følte os trygge ved IPG florida, fandt vi et hus på deres hjemmeside og bestilte det direkte hos dem, dette forløb fuldstændigt glat, selvom betalingsmåden strider lidt imod mine principper, men grundlæggende behandler amerikaner deres kreditkort noget mere letsindigt end vi er vant til, har bl.a. aldrig oplevet at skulle bruge chippen på mit betalingskort. Da vi var der i 2015/16 havde dette dog ændret sig, og enkelte steder skal man nu bruge chippen.

Det eneste hus der opfyldte alle vores krav på dette tidspunkt var et 5 stjernet hus, men det lykkedes mig at forhandle lidt med prisen så vi kom ned på en pris der passede vores budget.

Bemærk iøvrigt at der findes 2 former for opvarmede swimmingpool, gas og elektrisk opvarmet, og den elektrisk opvarmede pool er absolut den mest behagelig, og tilligemed næsten kun ½ pris af den gasopvarmede. Den elektriske sender opvarmet vand ind der kun er en anelse varmere end vandet i swimmingpoolen, hvorimod det gasopvarmede er meget varmt og dermed ubehageligt hvis man sidder ved siden af dysen hvor vandet kommer ind.
Vores hus i 2012

Vores hus i 2012



Da vi havde bestemt os for at bruge et par dage i Everglades, valgte jeg at vi skulle bo i Everglades city de første 2 nætter, for så måtte vi jo ikke være så langt fra Everglades, det var vi så ret beset heller ikke, bortset fra at man ikke kan køre ind i Everglades fra den vestlige side, hvor Everglades city ligger, man kan kun køre ind i Everglades fra den østlige side, dvs fra Miami.

Everglades city er iøvrigt en hyggelig lille by, og jeg kan varmt anbefale at bo der, vi lejede hotelværelse hos river wilderness , det var nok mere en lille lejlighed med 2 soveværelse, stue og køkken, og der er heller ingen mulighed for at få morgenmad. Men absolut et hyggeligt 2 stjernet lejlighedskompleks.

Iøvrigt ankom vi meget sent, og der var hængt en seddel på døren til kontoret der fortalte os hvilken lejlighed vi skulle bruge og nøglerne lå inde i lejligheden.

Næste morgen skulle vi tidligt afsted da vi havde en aftale, og kontoret var lukket da vi kørte, så jeg fik først anmeldt vores ankomst sidst på eftermiddagen, og da jeg kom ned til kontoret og fortalte hvem jeg var, blev jeg mødt af en meget vred ejer, som meget kraftigt gjorde mig opmærksom på at jeg skulle være kommet dagen før, hvordan hun havde overset at jeg var kommet dagen før, er mig en gåde, men da det gik op få hende, at det var vi også, skiftede hun absolut over, og der var ikke det hun nu ikke ville gøre for os, og jeg fik virkeligt en uddybende instruktion i hvad der kunne opleves i dette område.

2014 Update:
Vi lejede igen hus igennem IPG florida, og bestilte denne gang nok lidt for tidligt, da det var umuligt at forhandle prisen på huset, selvom vi bestilte det med 3 ugers ophold, fik dog 3 ugers rabatten, men heller ikke mere.

Desværre levede de absolut ikke op til vores forventninger denne gang, da det ene af de tre toiletter ikke skyllede ordentligt ud, og da vi også i år var 6 mennesker var det lidt problematisk.

Der sidder et skilt ved alle toiletterne, at bliver toilettet stoppet, skal man skulle betale 50$ for rensningen, men da toilettet ikke virkede ved ankomsten og vi gjorde opmærksom på dette allerede ved ankomsten anså jeg ikke dette for et problem.

Efter 2 dage uden reaktion fra IPG skrev jeg en mail til dem om problemet, og igen gik der 2 dage uden reaktion. Herefter kørte jeg til kontoret igen og påtalte dette problem, og vi blev lovet at det ville blive ordnet samme dag, og ganske rigtigt kom der en VVS mand og KIGGEDE på toilet, fjernede nået af det papir der ikke kunne skylles ud.

Han ville nu have 50$ for rensningen, og hvis jeg ikke var i det røde felt så kom jeg det, og han kørte så igen.

Vi kunne dog næste gang vi skulle bruge toilettet konstatere at det stadigvæk ikke kunne skylle ud, og IPG blev igen kontaktet, igen uden reaktion, så efter et par dage igen kørte jeg igen til konteret og bad om at tale med chefen, dette kunne ikke lade sig gøre, men fyren ved disken gjorde hvad han kunne, dog uden at få fat på nogen der kunne træffe en beslutning, jeg kunne dog forstå på ham at det var noget med 50$ der ikke var betalt, og de derfor ikke havde gjort noget igen.

Jeg skrev så denne gang direkte til min normale kontakt person hos IPG, som vider sendte min mail til koncernens direktør, som så fik iværksat en VVS'er som endelig fik ordnet toiletten, så de sidste 4 dage ud af 3 uger havde vi tre fungerende toiletter, surt.

Jeg tro ikke at det er IPG der står for vores hus næste gang. !!!!!!

Men det blev istedet for dette hus fra en dansk udlejer.